mandag den 2. september 2013

PAPIRDIAMANTEN


ENDELIG fik jeg taget mig sammen til at afprøve det der origami - og resultatet blev jo slet ikke så tosset, hvis jeg selv skal sige det. Jeg har længe ville prøve dette lille papirfolderieksperiment, hvilket jeg har hørt skulle være et stort hit for de kreative sjæle i øjeblikket. Jeg har altid tænkt, at dette ikke var et projekt for mig og min tålmodighed, og flere skæve foldninger er da også endt ud i en masse krøllede papirkugler, men når man først kommer igang, er det slet ikke så svært igen. Hvis man blot ejer en smule fingresnilde og lidt tålmodighed, er det en ren fornøjelse at sidde en grå regnvejrsdag, med blikket rettet ned mod papiret.

Jeg fik lavet mig disse to smukke skævheder, der blev foræret til min venindes skønne lille dreng, og jeg tror nu faktisk, at jeg vil gøre mig et forsøg med nogle af de andre mange teknikker inden for papirsfolderier. :) 


Vil du ligeledes prøve kræfter med tålmodigheden og disse papirfolderier, så kommer her et lille tip til, hvodan disse herligheder kan udformes.

Du starter med et stykke firkantet papir.
Fold det ene hjørne ned til det andet. 
Fold derefter papiret ud, og fold det den anden vej. 
Fold papiret ud, så det ligger som vist på billedet. 
Fold den nederste halvdel af papiret op til den øverste halvdel. 
Derefter folder du det den anden vej. Fra venstre halvdel hen til højre.
Derefter folder du papiret ud, og du skulle nu have et papir placeret foran dig, som vist på billedet.
Dernæst samler du forsigtigt alle papirets sider ind mod midten.
Vend papiret 180 grader og fold alle siderne ind mod midten. Når alle siderne er foldet, klipper du toppen af. 
Nu kommer den lidt tricky del af processen. Vend papiret med åbningen rettet mod dig. 
Udfold førat venstre side, åben den en smule og vip den dernæst over mod højre side. (se billede) 
Dernæst gør du det samme med højre side.

Fold alle hjørnerne ...
...til du har en figur som vist på billedet.
Udfold papiret og det skulle nu gerne ligne som vist på billedet. 
Derefter folder du alle papirets hjørner indad, og gentager hele processen, til du har to. 
Derefter limes de to papirhalvdeles indadvendte hjørner sammen.. 
Voilá, nu har du en papirsdiamant.
HUSK: Hvis du ønsker en snor til ophæng af papirkreationen, skal denne isættes inden de to halvdele limes sammen. Dette kan gøres med en lille nål i toppen, hvorefter snoren kan føres igennem. Jeg har pyntet mine med store runde træperler, men her er det kun fantasien, der sætter grænser. Der findes mange fine varianter af papir, der kan benyttes, det behøver ikke just lige at hedde origamipapir. ;) Enjoy!

4 kommentarer:

  1. Hejsa
    Faldt tilfældigvis over din blog via en anbefaling fra en anden blog hverdagsmoment.blogspot.dk :-)
    Sikke en fantastisk blog og DIY :-)
    Hvilken lim brugte du til denne? Åh, kunne du forklare lidt nærmere ang. Hvordan du gjorde med snoren, måske det bare mig eller også er det de sene aftentimer som gør, at hovedet ikke helt kan hitte ud af det;-)?
    Den fantastiske bogreol ala muuto, så fed!! Men kender du andre steder hvor disse bogkasser fås til lignende penge da de vist ikke fås mere på een webshop :-(

    Tak for skøn blog og jeg er nu ny følger med stor begejstring :-)
    Anja

    SvarSlet
  2. Hej Josephine.

    Velkommen til og tusind tak for din kommentar. :)
    Jeg trak med en nål, snoren igennem den ene halvdel af diamanten her, inden jeg limede de to halvdele sammen. og jeg brugte sekundlim til at lime den sammen med, men en almindelig limstift kan sikkert også bruges :)

    Kasserne til bogreolen har jeg faktisk set på trendsales, du kan finde dem via dette link. http://www.trendsales.dk/shops/listings/prisen-er-for-3-stk/32498964?forum=508&road=my_items

    Håber det gjorde diy´erne lidt lettere forståelige, ellers må du endelig skrive igen :)

    SvarSlet
  3. Hej Maria!

    Hvor har du købt det fine papir? Er det origamipapir eller noget andet? Kan ikke finde så meget fint origamipapir på nettet...

    Vh. Nanna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nanna.

      Undskyld mit sene svar.
      Papiret er købt i Panduro Hobby, og er samlet i et hæfte, med 20 dobbeltsidet ark, ved navn Paper Pad - Acid & Linin Free. Der findes desuden flere varianter af disse paper pads :)

      Mvh. Maria

      Slet