OM BLOGGEN

Velkommen!

Jeg er en 25-årig interiørblogger, med en stor passion for interiør og design. Jeg studerer til dagligt kommunikation på AAU samt til indretningskonsulet. Derudover deles hverdagen med Hr. kæreste i vores lille lejlighed i hjertet af Aalborg sammen med vores frække og småfede hankat, Ella. Jeg er æstetiker og livsnyder med et stort L. Elsker smukke og lækre ting - smukke for både øjet, øret, ganen og for hænderne. De fleste af mine lørdage nydes på diverse loppemarkeder rundt om i landet, og denne blog bærer derfor præg af de bedste loppefund og nymoderne designs. Ydermere kan jeg godt lide at være innovativ og sysler ofte med mine egne små krea-projekter.

Generelt er mit eget hverdagsliv ikke så spændende, og der vil derfor ikke findes de store rapportager omkring dette ;) Dog er der den glædelige nyhed, at jeg skal være mor til en lille bettefis til november, og bloggen vil derfor ligeledes have fokus på mode og den æstetiske livsstil for mor og barn - samt enkelte beretninger om det at være ung mor. AestheticsLiving er altså en kanal for interiør elskere, livsnydere samt kreative sjæle i børne- og voksenhøjde. 

Copyright: Alle billeder her på bloggen er min personlige ejendom. Har du alligevel et ønske om at anvende et af mine billeder, kan du sende mig en forespørgsel. Når jeg her på bloggen bruger billeder (f.eks. kampagnebilleder), hvilke jeg ikke selv har ophavsretten på, anfører jeg altid disse med link og reference. Hvis jeg mod forventning skulle komme til at bryde ophavsretten på et af dine eller andres billeder, så gør mig venligst opmærksom på dette.

Har du spørgsmål, ris eller ros, er du altid velkommen til at kontakte mig på e-mail: aestheticsliving@gmail.com, eller at smide en kommentar her på bloggen. :)


Tak fordi du kiggede forbi.
Hilsen Maria Hejlsborg


2 kommentarer:

  1. OMG!!!! Jeg ææælsker din blog :)
    Jeg har lige fået link via facebook på flere af dine ting og hold da helt op.. jeg synes ellers selv at jeg er kreativ men jeg kan vist godt mane den overbevisning til jorden efter et kig på din blog ;)
    Jeg vil høre om du evt kan lave nogle flere DIY? gerne pudedesign altså pyntepuder, sengesæt, headboards bag sengen, hvordan man overtaler sin kæreste til at man må hænge hjemmefoldet pastelfarvet papir op i loftet og meget mere :)

    fremover en fast følger !

    - Pernille

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pernille.

      Tusind tak for din kommentar, altid dejligt med ros :)
      Du kan tror, at jeg vil lægge flere DIYér ind, jeg har blot haft nogle travle uger, men er nu klar til at fokusere 100% på bloggen igen. Jeg vil helt klart tænke over nogle idéer til dine forslag på nye DIY´er. :)


      Slet