fredag den 8. november 2013

PERLE SNEFNUG


Kalenderen viser 8. november og efteråret viser sig fra sin absolut lækreste side - men før vi ved af det, bliver gaderne pyntet med lysende stjerner og andre højtidelige symboler. Så sent som i går, kunne jeg følge lyden af en velkendt juleklang ned gennem de små brostensbelagte gader i Aalborg. En gruppe rødtklædte korsangere bød julen velkommen, og sang sig ind i forbipasserendes julehjerter. Er det for tideligt, at juleræset allerede går i gang med start i november? Det vil nogen sikkert mene, men jeg har alligevel tilladt mig at tage et lille forskud på, hvad jeg synes er, den mest hyggelige årstid.

Jeg har lavet perle snefung i 6 forskellige designs. Hæng dem på grene og lad dem pynte som en del af juledekorationen i boligen, eller gør julegaverne lidt ekstra indbydende i år og glæd familien med dem. Så grib perlepladen og kreer dem i vinterens smukke farver, de er hyggelige og lette at lave. Jeg har selv brugt farverne perlemor og isblå. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar