Når det begynder at fløjte af forårslængsel højt oppe i de halvnøgne trætoppe, og de råkolde og frostklare morgener langsomt bliver forvandlet til smukke, lune morgenstunder, begynder forårsfornemmelserne at krible i mig. Lyset er vendt tilbage, og alle vegne aser foråret for at komme op og igang. Men selvom at solen tittede gavmildt ned til mig i dag, og at det de seneste dage har ramt mig i stadigt hyppigere glimt, denne længsel mod forår, så lurer de halvkolde vinde stadig derude.
Dertil har jeg forsøgt at kreere en klassisk retstrikket babyhjelm i alpacauld, efter opskrift i bogen Under et, babystrik 0 - 1 år, dog med få modifikationer. Hertil har jeg tilføjet den en lille pelskvast i toppen, hvilket jeg synes giver en rigtig sød effekt.
Der findes et hav af opskrifter på fine babyhjelme, og flere kan findes gratis her på internettet, hvis man blot giver sig tid til, at tage et kig. En hjemmeside, som jeg personligt synes, har rigtig mange fine opskrifter er Drops design, og kan varmt anbefale jer at give den et besøg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar