Geometriske former er en af tidens helt hotte trends, så hvorfor ikke folde et par lysestager, som komplimenterer denne? De er lette at lave, og super hyggelige med lys i en sen aftenstund.
Disse er kreeret ud fra en skabelon, som oprindeligt er designet til en bordkalender, hvilket efter min mening heller ikke er så tosset en idé. Jeg fandt den på bloggen Content in a Cottage, så det er hende, der skal krediteres for den oprindelige skabelon. Den eneste modifikation der er foretaget ved skabelonen er, at jeg har skåret en del af november måned væk, men jeg har dog ladet en lille del blive, for at få en pæn kant rundt i åbningen af fyrfadsstagen.
Det du skal bruge er:
Skabelon, print den her
Blyant
Linial
Karton/tyndt papir, A4 ark
Falseben
Skærekniv
Skærebræt/måtte
Lim
Fremgangsmåden:
Print skabelonen ud på et stykke papir, og tegn den derefter over på kartonen/ det tynde papir, som skal udgøre det færdige produkt. Brug linjalen og skærekniven til at skære efter de fuldt optrukne linjer, så skabelonen bliver skåret til. HUSK, at skære en del af november måned af også, for at få den pæne kant. Derefter tager du falsebenet og ridser alle de stiplede linjer op, således at flapperne bliver lette at folde. Du er nu klar til, at folde stagen. Lim de små flapper på de større flader, til den begynder at tage form, som på billedet ovenfor.
TIP: Du kan eventuelt printe skabelonen ud på et A3 ark, og bruge den som vase i stedet :)
God fornøjelse :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar